Design by LuiWallentin.dk

Pæn modtagelse af Caldera-trilogien

”Serien er uden tvivl et interessant bud på en ny vinkel på science fiction-genren; den får en tiltrængt afstøvning og viser sit potentiale til at blive det nye »store« hos de mange tweens og teenagere, der for tiden pløjer sig igennem uanede mængder fantasy og horror.”
Århus Stiftstidende

 

”… en trilogi, som tog mig med storm! Det er i hvert fald ikke sidste gang at jeg begiver mig ind i dét univers, som virkelig var en øjenåbner for mig i forhold til Science fiction genren, og som jeg nød at bruge min tid på.”
De unges ord

 

”Jeg mener, at Mette Bundgaard Laursen’s debutserie er en aldeles vellykket sci-fi fortælling, som henvender sig primært til piger. Hun mestrer et godt sprog og giver læseren en rigtig god læseoplevelse. Glæder mig til at læse mere fra hendes hånd!”

Andrup’s bookshelf

 

“Jeg synes at Mette Bundgaard Laursen har lavet en fantastisk debut med denne ungdomstrilogi, som nok ligger lidt mere over i ungdoms- og kærlighedsdelen end at have fokus på sci-fi.”
Flyv med mig

 

”Jeg vil varmt anbefale bogen til jer der elsker at læse en god ungdomsserie med indhold af kærlighed og Science-Fiction.”
Læsehesten

“Virkelig, virkelig god afslutning på trilogien. Jeg har generelt elsket bøgerne i den her serie, og sidste bog var ingen undtagelse.”
Sus’ Bogblog

 

 


Caldera-trilogien udkom 12. maj

Profetiens kald, Skyggernes spil og Skæbnens valg udkom den 12. maj 2014 på forlaget Facet. De kan købes i flere netbutikker (se evt. links nedenfor).

books1

Profetiens Kald – Caldera 1

Da 17-årige Kate møder Noah første gang, ved hun ikke, at han er en prins fra en fremmed galakse. Hun ved heller ikke, at et orakel har udpeget lige netop hende som Noahs udkårne, der skal følge med ham hjem til Caldera for at bekæmpe den onde Naphal. Faktisk er Noah ikke lige Kates kop te, hvis hun skal være helt ærlig, og Noah må snart indse, at hans opgave om at vinde Kates hjerte er langt sværere, end han havde regnet med.

Profetiens Kald er første bog i trilogien Caldera

books2

Skyggernes Spil – Caldera 2

Kate tager med Noah til Caldera. Ifølge Profetien er det kun hende, der har kraften til at fordrive den onde Naphal og skabe fred i galaksen. Hun går derfor i gang med at træne, så hun kan blive den superhelt, de alle sammen håber, hun er. Superkræfterne er dog ikke sådan lige at lokke frem, og Kate er på nippet til at opgive det hele. Men så bliver hun kidnappet af Naphal.

Skyggernes spil er anden bog i trilogien Caldera.

books3

Skæbnens Valg – Caldera 3

Tilbage på Jorden er Kate fast besluttet på at leve sit eget liv frem for at leve efter Noahs profeti. Men det er svært for hende at komme videre, når hendes tanker bliver ved med at vende tilbage til Caldera. Hun er dog helt sikker på, at hun ikke vil vende tilbage til galaksen sammen med Noah – lige indtil han giver hende et tilbud, hun ikke kan afslå.

Skæbnens valg er tredje bog i trilogien Caldera.

logo-facetlogo-busckBog og Idelogo-saxo